Byggeevent-weekend med Legoklodser i Tylstrup Frikirke

TYLSTRUP: I denne weekend byder Tylstrup Frikirke på et byggeevent, hvor børn og familier kan bygge med Legoklodser.

– Legoklodserne er sorteret, så hvert barn kan bygge deres eget hus, som bliver en del af en samlet by. Der kan også bygges mange andre ting til byen. Enten efter fri fantasi – eller efter manualer, fortæller Søren Mortensen fra Tylstrup Frikirke.

Ideen til Lego-byggeeventen kommer fra Mette og Christian Sloth fra Børn og Tro, der under en rejse til Tyskland for ti år siden fik inspiration til, hvordan disse events også kunne bruges i Danmark. 

Parret har de seneste år rejst rundt i Danmark med deres byggeevents i forskellige kirker – eksempelvis  i Aalborg, Vraa og Sindal.

Og i denne weekend dukker Mette og Christian så op i Tylstrup Frikirke med deres mange Legoklodser.

– Ideen med byggeeventet er at give børn og familier en god oplevelse og mulighed for at hygge sig med at bygge LEGO. For nogen kan det også blive en anledning til at lære kirken at kende og finde ud af, hvad der foregår af forskellige ting for børn og familier. 

– I kirken lægger vi altid vægt på, at det skal være trygt for det enkelte barn at være, fortæller Maj Højgaard, der er børne- og familiemedarbejder i Tylstrup Frikirke.

Der er byggeevent lørdag og søndag, begge dage fra formiddag til eftermiddag.

Lørdag efter frokost er der en samling med konkurrencer, sang og en bibelhistorie. 

Søndag sluttes det hele af med en familiegudstjeneste kl. 13, hvor alle er velkomne til at komme og se LEGO-byen. 

Alle er velkomne. Børn under 6 år skal følges med en voksen.

I løbet af året foregår der forskellige arrangementer for børn og familier i Tylstrup Frikirke. 

Et af de mest populære arrangementer er ”Kids Fun Night”, der holdes hvert år i maj eller juni måned. 

Del
Kommentér på artiklen øverst

Vil du læse mere af Redaktionen

Her kan du hente et trykt eksemplar af avisen

Lokalavisen Vodskov Vestbjerg Vadum udkommer hver tirsdag og kan hentes følgende steder – klik her!