Unge og deres forældre til åbent hus på Nørresundby Gymnasium & HF

NØRRESUNDBY: Forrige lørdag slog Nørresundby Gymnasium & HF dørene op for – måske – kommende elever og deres forældre. 

I løbet af de tre timer, skolen var åben, kunne gæsterne snakke med elever, lærere og studievejledere samt få en rundvisning på skolen. 

For ikke at fare vild på de lange gange, blev hvert hold gæster fulgt rundt af to elevguider, der blandt andet kunne fortælle om undervisningen, skoledagen og stemningen på skolen. 

Rundturen bød på mange forskellige indtryk, der spændte lige fra et brætspil i religion, over økonomien i en pølsevogn, musikalske 80’er hit, til mordgåder med DNA og ølbrygning. 

– Vi fangede nogle af gæsterne inden de gik hjem og alle var meget begejstrede for konceptet, som de mente gav et rigtigt godt billede af, hvordan det er at være elev på Nørresundby Gymnasium & HF, fortæller uddannelsesbibliotekar Kasper Holm.

Hvis du ikke nåede forbi, holder Nørresundby Gymnasium & HF endnu et Åbent Hus onsdag 8. januar om aftenen.

Del
Kommentér på artiklen øverst

Vil du læse mere af Redaktionen

Her kan du hente et trykt eksemplar af avisen

Lokalavisen Vodskov Vestbjerg Vadum udkommer hver tirsdag og kan hentes følgende steder – klik her!