Nørhalne VVS Cup er på spil mellem jul og nytår

Traditionsrigt stævne i indefodbold med 20 nordjyske hold

NØRHALNE:  Det har gennem fire årtier været en fast tradition, at Fremad Nørhalne mellem jul og nytår inviterer til indendørsfodboldstævnet Nørhalne VVS Cup.

I år deltager 20 af de bedste nordjyske serieklubber i invitations-turneringen, der spilles i Nørhalne Hallen.

Den samlede præmiesum er på 15.000 kroner. 

Der er præmier til stævnets topscorer samt den bedste spiller fra hvert af de to finalehold. 

Som noget nyt er Nørhalne VVS sponsor for en særlig præmie til den spiller, der scorer flest mål på hovedstød. Disse mål tæller nemlig dobbelt. 

Der er også publikumspræmier hver aften.

De indledende puljer spilles henholdsvis fredag 27. december og søndag 29. december. 

Begge dage med start kl. 18.30.

De to bedste hold fra hver af de fire indledende puljer går videre til finalestævnet mandag aften 30. december.

Puljerne er:
Pulje 1: AaB, Hjørring IF, Aabybro IF, Aalborg KFUM, Skovsgaard B.
Pulje 2: Sulsted IF, Vejgaard B, Aalborg Chang, Løgstør IF, Asaa/Hjallerup.
Pulje 3: VHG, St. Restrup IF, Biersted IF, Skjold Sæby IF, Aalborg Freja.
Pulje 4: Jetsmark IF, Nibe Boldklub, Nørresundby fB, Gug Boldklub, Fremad Nørhalne.

Del
Kommentér på artiklen øverst

Vil du læse mere af Redaktionen

Her kan du hente et trykt eksemplar af avisen

Lokalavisen Vodskov Vestbjerg Vadum udkommer hver tirsdag og kan hentes følgende steder – klik her!